Butikken

Opdag et hav af lokale specialiteter

I vores butik i hjertet af Nymindegab på den jyske vestkyst, kan du gå på opdagelse i et stort udvalg af lokale fødevarer, produkter og unikke smagsoplevelser. I butikken finder du forskellige produkter fra 35 lokale producenter.

Åbningstider

Mandag: 10:00 - 16:00
Tirsdag:
10:00 - 16:00
Onsdag:
10:00 - 16:00
Torsdag:
09:00 - 17:00
Fredag:
09:00 - 17:00
Lørdag:
09:00 - 17:00
Søndag:
10:00 - 16:00

Butikken i Nymindegab

 

Vores primære mål er at præsentere dig for lokale råvarer. Vi samarbejder tæt med dedikerede lokale producenter for at sikre, at vores hylder er fyldt med de fineste produkter fra vores eget område. Ved at købe hos os støtter du de lokale landmænd og producenter.

Når du træder ind i vores butik, træder du også ind i en verden af autentiske smagsoplevelser. Vi har talt med alle producenter, smagt eller prøvet deres lækre produkter og udvalgt de mest egnede til vores butik.

Vi byder således på et bredt udvalg af blandt andet:

  • Skinke, gedekød og andet lokalt produceret kød

  • Varmrøget laks og rejer

  • Ost

  • Kager, slik og andre lækkerier

  • Honning og marmelade

  • Kombucha og most

  • Vin, æblevin og øl

  • Gin, whisky og andre former for spiritus

Desuden kan du finde gavekurve og værtindegaver.

 

Kvalitet og bæredygtighed

 

Vi lægger vægt på kvalitet og på at produkterne er fremstillet med tanke på miljø og bæredygtighed.

Til daglig står Henriette i butikken og er klar til at hjælpe dig. I vores kølemontre kan du vælge pålæg, som hun skærer i skiver i butikken. Hver dag tilbereder hun sandwich, tapas og andre lækkerier, som du kan tage med eller nyde på bænke foran og bagved butikken. Kort herfra finder du Ringkøbing Fjord og Vesterhavets storslåede natur samt vandreruter i Blåbjerg eller Nymindegab Plantage.  

I Local Food har vi gjort det nemt for dig at udforske vores områdes kulinariske rigdomme og opdage nye lokale specialiteter. Du slipper for at opsøge mange forskellige gårdbutikker og producenter. Samtidig ønsker vi at inspirere dig til at besøge nogle af de steder, som du måske ikke kendte i forvejen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Local Food.